Buejagt på Eskjær Gods - en nybuejægers beretning
Skrevet af Per Valentin Lund
12 morgenfriske buejægere drog søndag den 18. november på jagt på Eskjær gods. Vi mødtes kl. 0600 til morgenmad i godsets kælder, hvor vi fik planlagt dagens jagt. Solen stod op kl. 0810 og gik ned igen kl. 1607, så de godt 8 timer blev fordelt på 3 såter: 2 morgen og formiddag og den sidste efter frokost. Vi trak lod om de 12 poster som godsforvalteren Birger havde udset sig, og var nu klar til første såt.
Første såt
Kl 0645 var der afgang fra godset igennem en mørk skov, hvor alle buejægerne blev anvist til deres respektive poster. Kl 0720 havde alle buejægere fået deres plads og var klar, så stod fasanerne op, det vrimlede med fasaner og der var et gevaldigt spektakel, der var fasaner overalt. Kl 0735 kom der 1 rå med sine 2 lam lige neden under min stige flot med siden til på 5-10 meters afstand, der landede fasaner omkring de 3 rådyr og den ene fasan pustede sig op og lavede truende adfærd over for råen som blot fnyste af fasanen.
Så sidder man der som ny buejæger og tænker, hvad sker der lige her, den her jagt skal nok blive god, nu må klokken godt bliver 0810, så vi kan komme i gang. 
Så stod solen op og vi var i gang. Jeg kunne stadig se råen og de 2 lam, men de var nu ude på 40-50 meter og havde retning væk fra min post. Fasanerne var også lettet, så der var ikke meget at skyde efter fra post 7. Poul som sad på post nr 9 havde heldet med sig og fik skudt en fasan. Karl som sad på post nr 11 havde også heldet med sig og fik nedlagt en råbuk.
Anden såt
På anden såt blev de 12 buejægere sat af i en L-formation, hvorefter godsforvalteren gik gennem såten med sin hund for forsigtigt at presse vildtet. Der blev set set en del vildt og masser af fasaner på såten. På min post fik jeg besøg af en sikahind med kalv. Jeg blev først opdaget, da de var inden på 2 meter, hvorefter de i løb forsvandt ind i granskoven bag mig.
Igen havde jeg besøg af utallige fasaner, men de forblev i en frustrerende afstand af 30 meter fra mig på begge sider. Jeg opdagede en fasanhøne som lå og trykkede sig små 30 meter væk. Langsomt purchede jeg mig stille tættere og tættere på hønen. Pludselig brød helvede løs og der løb fasaner rundt til højre og venstre for mig, og der sad jeg, en forbløffet ny buejæger, på knæ ude i det fri uden at afgive skud. Mens jeg sad der med mit 3D-sæt som eneste dække, kom der nu endnu en fasanhøne løbende lige imod mig. Hun løb bag et træ og jeg trak buen. Da kroppen var helt fri af træet igen afgav jeg mit første skud. Det gik 6-7 cm. under hønen og placerede sig i roden af træet. Jeg nåede at tænke at man ved tætte skud skal skyde højt, men jeg har aldrig trænet det, da jeg ikke havde drømt om at komme på skudafstand på 3-4 m. af en fasanhøne, så jeg slog tankerne bort, nu skulle det hele ikke gå op i teori, så jeg skød lige på - det kostede mig en spids og en høne.
Tredje såt
Efter frokostpausen tog vi afsted til tredje såt, som var i samme område som første såt. Sammen med Poul blev jeg placeret omkring post 7, hvor jeg havde startet om morgenen. Da vi sad ret tæt purchede jeg mig ned langs en veksel. Vekslen stoppede der hvor jeg havde set råen og de to lam gå ind om morgenen.
Jeg fik øje på 4 dyr på marken syd for min placering. De var på vej ind i skoven mod vest, men en lille arrig hund, der var løbet bort fra sin ejer fik lavet en masse postyr, så de ændrede retning. Jeg vurdere, at hvis heldet var med mig, ville de skifte retning og fortsætte ind i skoven der hvor jeg sad. Jeg ville gerne længere frem for at få et bedre overblik, så jeg purchede mig langsomt igennem et vanskeligt og larmende terræn hen til det træ, jeg havde udset mig. Da jeg endelig nåede træet gik det op for mig, at det havde taget længere tid end beregnet, og jeg opdagede at dyrene nu kun var 20 meter fra mig, blot på den anden side af den busk jeg lige havde bevæget mig væk fra. Jeg trak buen og ledte efter et rent skud mellem kviste og busk, men uden held. Jeg lod de 4 dyr fortsatte ind ad den veksel jeg var kommet fra.
De 4 dyre fortsatte i østlige retning ud på bagsiden hvor Poul sad, så jeg sendte ham en sms om at der var dyr på vej. Dyrene var dog gået lidt mere i en sydøstlig retning end jeg havde forestillet mig. De havde bevæget sig op til Jacob, som med et flot sideskud (hjerte-lunge skud) skød et af lammene.
10 min. senere stod jeg ved mit træ og tænkte over dagens jagt, klokken var nu 1555 så jagten var snart forbi og jeg stod med armene nede langs siden og var helt uforberedt. Pludselig opdagede jeg, at der stod en råbuk på min højre side små 10 m fra mig, jeg kunne se ørene på råbukken kører rundt som om de forsøgte at pejle mig, næseborene havde også travlt og den så mig lige ind i øjnene, jeg stod helt stille. Råbukken bukkede hovedet ned og begyndte at esse, det resulterede i at jeg drejede mig en smule i retning af korrekt skydestilling. Hver gang hovedet kom op, stod jeg stille og hver gang hovedet var nede drejede jeg mig en anelse mere mod rigtig skydestilling. Nu stod jeg i korrekt skydestilling, dog stadig med armene nede lags siden, bukken begyndte at gå hen mod den veksel som alle dyrene indtil videre var gået ind af, den gik igennem et lille krat hvor jeg mistede synet af den, men når jeg ikke kunne se den, så kunne den heller ikke se mig, jeg trak buen. Råbukken forsatte stille og roligt i den helt rigtige retning, den var nu inde på 7-8 m, der var nu kun 1 m til frit sideskud... KLAP! sagde det oppe fra posten som sad 70 m nordøst for mig, da denne jæger rejste sig op og begyndte at pakke sammen, det resulterede i at råbukken gav et spjæt og løb tilbage, hvor den kom fra. Så tæt på og så alligevel ikke, sikke en dag :-) 
Parole
En begivenhedsrig dag blev afsluttet på godset, hvor de 2 dyr og fasanen blev rettet an og der blev afholdt parole. Alle havde haft en god dag og vi var enige om at det ikke er sidste gang, vi har besøgt Birger på Eskjær Gods. Herefter gik turen tilbage til Randers, hvor snakken gik om dagens oplevelser, og der var vist også en enkelt der fik sig en blunder på bagsædet :-)
Jeg har som buejæger stadig mit første vildt til gode, selvom nogle spøgefugle mener at jeg har nedlagt en trærod - det er der ikke mange der kan prale af. Alligevel havde jeg den bedste dag i lang tid. Med alle de oplevelser i et rigtig fedt terræn, så kan man tale om at få ladet sine batterier op og være klar til hverdagen igen.
Træk og slip