Antal buejægere i Danmark
I Danmark i 2012 var der 170.000 som havde et jagttegn, heraf var der 5,5% kvinder. Ud af de 170.000 havde omkring 760 personer tilladelse til at drive buejagt, heraf var 14 kvinder. I 2016 var antallet af aktive buejægere steget til 2249. 

Byttedyr
I Danmark er det tilladt at jage alle jagtbare arter af pattedyr og fugle med bue, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin. Råvildt er hermed det største dyr, man må jage med bue i Danmark. Årsagen hertil er et politisk kompromis, der blev indgået ved lovliggørelsen af buejagt i 1999. Der nedlægges årligt 4-500 stykker vildt med bue og pil. Heraf er cirka 100-150 rådyr, 100 fasaner og 100-150 kaniner.

Buetyper
Til buejagt i Danmark kan der anvendes 3 forskellige typer af buer: Langbue, Recurvebue og Compoundbue.

	Langbuen er den mest simple bue. Den er mandshøj, lavet af træ, har intet sigtemiddel så skydning med denne type foregår som instinktiv skydning, som man gør med haglgevær. Buen kan skyde op til ca. 400 m og blev brugt til at gennembore ringbrynjer og pladerustninger på 200 meters afstand tilbage i middelalderen. Langbuen er den ældste type af buer. Der er i Danmark fundet langbuer, der er dateret helt tilbage til 6-8000 år før kristi fødsel.
	Recurvebuen er noget kortere end langbuen (130-175cm). Den kan være lavet af forskellige materialer og enderne på buen vender væk fra skytten. Buen kan have sigtemidler, men har det normalt ikke, hvis buen anvendes som jagtbue. Recurvebuen er den traditionelle rytterbue som har været brugt mest af danske konkurencebueskytter i dette århundrede, og ligner meget de mongolske rytterbuer. For både langbuen og recurvebuen gælder det at disse buer kræver meget træning og styrke.
	Compoundbuen er den korteste af de 3 buetyper. Den er forsynet med en speciel form for taljetræk, der gør buen nemt at holde trukket i længere tid. Trækvægten på buen reduceres til 1/3, når den er fuldt trukket. Compoundbuen er en meget teknisk konstruktion, som består af en masse kabler, hjul og strenge, håndsektionen kan være lavet af aluminium eller kulfiber. Buen har et sigtesystem, som består af et sigte på buestrengen og et sigte påmonteret på selve buen og kan derudover have en masse ekstra udstyr påmonteret efter behov.Langt de fleste danske buejægere benytter compoundbuen, fordi det kræver meget mindre træning at ramme præcist modsat recurve- og langbuen, der kræver meget øvelse og større muskelkraft at skyde med.

Buens historie
Historisk set har Danmark været på forkant med udviklingen inden for brug af bue og pil. Verdens ældste langbuer er fundet i Holmegårds mose på Sjælland i 1944. De er ca. 9000 år gamle og to af dem, lavet af elmetræ, var næsten komplette. Til buerne har man brugt pile med spidser af flintesten, og de knoglefund man har fra jægerstenalderen, viser, at våbenet har været effektivt til jagt.
En langbue kan skyde seks skud i minuttet, op til cirka 400 meter, og på 200 meters afstand kan den gennembore både ringbrynjer og pladerustninger, hjelme og skjolde. I middelalderen var langbuen et frygtindgydende våben på slagmarken og er især berømt fra de engelske bueskytter, der brugte dem på slagmarken ved Crécy i 1346 og Agincourt i 1415 under hundredårskrigen mod Frankrig.
Det kræver et trækkraft på op til 500 newton (50 kg) at spænde en langbue. Arkæologiske fund af bueskytter viser små forandringer på arm- og skulderknoglerne, på grund af den langvarige træning.